29 april 2007

Ugler i det japanske kirsebærtræ




Ugler blev flyvefærdig i aftes. Fik montret de smukke perlemorsknapper, der changerer i fine lilla nuancer. Havde også indkøbt perler til uglernes øjne, men det blev droppet. Jeg synes faktisk, at den er allersmukkest uden perleøjnene.
Det har været et helt igennem luksusprojekt. Strikkeopskriften er simpelthen bare så gennemført i orden og virkelig en fornøjelse at strikke efter. Garnet, som er lidt stift i det bliver blødt og lækkert efter vask og farven er lige i øjet. Garnet blev også brugt til Fionas smock jacket.


Mit japanske kirsebærtræ står lige nu allersmukkest. Det er en lidt vemodig tanke, at det er sidste gang vi oplever, at den står i fuldt flor.



På strikkefronten har babytæppet fra 'Strik til mor og barn' fået nådestødet. Den er simpelthen enormt (gaaaab!) så kedelig at strikke. Da den lille prinsesse blev fremvist fik jeg lige genopfrisket prinse/prinsessesvøbet og fik lyst til at strikke det. Det er nu på pindene takket være Sanne.

1 Comments:

  • Nej, hvor er din træ dog bare smukt...
    Ugler er en lækkert model, og jeg synes, den har en utrolig god pasform; sød farve du har strikket den i.
    Sanne er uhyggelig hvad de prinsesvøb angår....!!

    KH Tina

    By Blogger Tina/Chance-strikkeren, at 3:02 PM  

Send en kommentar

<< Home